Her er der gået kuk i energien, men mon ikke jeg er heldig at der kommer gang i mig igen.
Jeg sidder ligefrem og ønsker at det var hvidt derude og så alligevel ikke.
Det ville ikke være rart for dem der på grund af arbejde skal køre hver dag.
Men lys og sol det mangler jeg.
Men når jeg så prøver at se med et positivt sind på det hele ,
er der så meget smukt at glæde sig over.
Vi har endelig fået vores Gunnera klippet ned og i år har helt fjernet blade og stængler,
(dem plejer vi at lægge over planten sammen med halm).
I år har Gert bygget en ramme af halve paller og lagt ekstra halm ,vintermåtte og plastik over planten. her på billedet er han knap færdig.
Imens Gert hentede materialer til opgaven,stod jeg og holdt øje med en lille mus.der fornøjede sig imellem de visne blade der lå under Gunneraen. Lige med et var den væk og jeg flyttede lidt blade for at drille muse (på en sød måde), men hurtig fik jeg smidt bladene på plads igen,for under bladene lå lille Snøfte og sov. Jeg bilder mig ind at det er den,men det kan jo være hvilken som helst pindgris. Snøfte var den lille Pindgris som Gert plejede med vejledning fra Holstebro dyrhospital. Du kan læse om Snøfte ved at klikke Her
Der er blevet sat nogle løg og plantet lidt,men ikke så meget som jeg gerne ville,
men til næste år er der jo endnu en chance.
En af de nye ting der er kommet til haven , en Dissectum
som jeg fik af min lille bror. Den blev plantet i en kæmpe krukke,
lige nu ser den ikke ud af meget,men med tiden vil den sikkert blive smuk.
Jeg har et hængeparti (nej jeg har flere men...)som jeg er ved at lægge sidste hånd på. Her Juletrommer i beton, som jeg har lovet til en sød facebook ven for over et år siden.det tager mig ofte langt tid at lave noget kreativt ,fordi jeg hele tiden har brug for hjælp på grund af min kroniske sygdom. Men i denne uge tror jeg at trommerne bliver klar til aflevering.så bliver min samvittighed for en stund som ny vasket.
Du kan se hvordan jeg lavede de første trommer i beton ved at klikke HER
Du kan se hvordan jeg lavede de første trommer i beton ved at klikke HER
Imens jeg lavede dette indlæg var solen lige fremme og smile lidt,
men nu er det fætter grå der har overtaget himlen igen.
Men derfor kan jeg jo godt sige hygge herfra og ønske dig en god dag.