At glædes ved at se ting gro.
Det er arven jeg fik af min mormor.
Min Mormor var født i 1897 og fra hun var ganske ung fik hun kærlighed til at se ting gro.
Da hun blev gift med min morfar og de byggede slægtsgården, på jord der har været i slægtens eje igennem mange generationer, anlagde hun også haven som vores slægt har nydt godt af gennem hele vores liv.
Min mormor gik med liv og lyst op i sin have og fik mange flidspræmier .
Haven var delt op i pryd have,køkkenhave og frugthave og var vel omkring 2 tønder land
Min mormor passede selv haven indtil hun blev 97 ..Resten af hendes liv måtte hun bare nyde blomsterne. Jo ældre hun blev, jo flere stole blev der sat rundt i haven
.Hun døde kort før sin 101 åers fødselsdag.
Som barn fik jeg en lille plet jord i frugthaven og det blev starten på min kærlighed til alt der gror. Det var et krav at jeg selv skulle holde min have ren når jeg var på ferie hos min mormor og morfar. Resten af tiden passede min mormor den.
Slægtgården er under afvikling og efter min morbror,
har jeg arvet alle mormors blomster bøger,frø med mere.
har jeg arvet alle mormors blomster bøger,frø med mere.
Det er et spændende projekt at finder rundt i alle de ting hun har gemt og sætte det i system.
De fleste plante- indkøb til haven er skrevet ned og der er have-tegning, og en hæfte med mormors egen optegnelse af kemi i haven samt gode råd.
Blandt de mange havebøger hæfter jeg mig ved Haven som udkom første gang i 1939 det er en skøn rejse at læse i de ældre havebøger og alle de udklip som hun har gemt.
Der var mange gange i mormors have og når vi kom på besøg var de altid ny-revet og hurtig blev der lavet fodspor på dem,min mormor nød at rive gangene efter os.
Hun glædes ved tanken om vore besøg alt imens hun fjernede vores fodspor.
Jeg vil prøve om jeg kan samle alle de planter i min have som min mormor havde.
En have kan hele sjælen sagde min mormor og det vil jeg give hende ret i.
Hej Leila
SvarSletSpændende indlæg om din seje mormor, tænk at hun selv kunne passe haven til hun blev 97, imponerende alder den gamle dame opnåede.
Sjovt med alt det du har arvet efter hende, mon ikke du kan fine de planter og få plantet i jeres have.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth. Jeg tror, at det var have der holdt hende igang så længe. Jo jeg vil prøve at find de planter som min mormor havde, det bliver en spændende opgave og fremover vi jeg selv skrive ned hvad der sker i min have, så kan mine børnebørn hygge sig med det efter mig. Knus til dig og ha en dejlig dag.
SletSikke da en skøn historie, Leila! Haveglæde er en fantastisk arv at give videre. Og det er så livsbekræftende at høre at din mormor passede sin have i så mange år. Jeg går og er bange for at vi ikke rigtigt kan nå at anlægge og nyde en have, men set i det perspektiv har jeg måske 40 år tilbage at dyrke have i, og det er da ikke så ringe :-)
SvarSletGod fornøjelse med planteindsamlingen. Det er sådan en fin idé!
Kh Nana
Hej Nana. Vi kan kun være enige om at have-glæde er en fantastisk arv at give videre. Jeg håber at du får dine 40 år og mere til. Tak for din hilsen.
SletNøj hvor spændende. Jeg blev da lige nysgerrig og tænkte, hvad er mon en Fyrværkeriblomst for det har jeg da aldrig hørt. Det ser ud til at det er en Monarda altså det jeg kalder for en Hestemynte.
SvarSletHej Rita. Der er flere navne jeg ikke kan sætte billed på, men efterhånden får jeg nok planter og navn til at mødes. Nogle af navnene er tilbage fra omkring 1920. Tak for din hilsen
SletEt helt fantastisk indlæg og arv og haveglæde. Jeg arvede haveglæde fra min mormor, og sender hende ofte en kærlig tanke.
SvarSletHvor bliver det spændende og skabe bede med blomster fra din mormors have.
Knus og kærlig hilsen Anette
Ja Anette du sender din mormor kærlige tanker ,jeg gør ligeså til min.Min verden ville være fattig hvis jeg ikke havde en plet jord hvor jeg kunne udfolde mig og kærlighed til det der gror. Knus tilbage
SletKære Leila
SvarSletSikke et dejligt indlæg. Jeg bliver helt rørt. Min oldemor var også rigtig ferm til det med have, og jeg er også kommet efter det de seneste år. Din mormor må jeg dog sige, var da helt eminent. Og så til hun var 97... virkelig imponerende :)
Så skønt at du har arvet alle hendes optegnelser og bøger. Det bliver en fantastisk have, med mormor minder, du får.
Rigtig god fornøjelse med det.
Mange knus, Lone