En varm sommer søndag

I dag var jeg allerede ude på min første morgentur kl.5 solen var på vej op og fuglene sang det bedste de havde lært. Næste morgen tur var ved halv 7 tiden hvorfra de to første foto er.

Når man som os bor på en bakke, er der udsigt.

På det første billed ser I udsigten fra køkkenhaven 

her så  jeg mit snit til at smager på ærterne

 Derefter gik turen om i Haven ud mod indkørslen.

 Jeg skulle lige sørge for vand til pindsvin og fugle.

 Herfra er udsigten på billed nr.2

Jeg fik lavet lidt om på bordpynt i gården, vi har støbt mange kugle nogle små og andre meget store. 

Her er der brug to kugler 1 der er hel og så en ½ der blev lavet på det sidste beton.

Her i varmen er det en fryd med engle i luften og pletter i luften, de er meget robuste.

Her er der brugt små beton kugler til pynt. Der skal senere sættes krog i dem så de kan hænge i julehave.

Nørkerosen er fra mit barndomshjem og den blomster lystig ,men den mangler heller ikke vand.

 De  stedsegrønne buske jeg har i potter/tønder skal vandes hver dag.

Jeg har aldrig troet at jeg skulle sige dette her. Det kunne være godt med lidt sommeregn.

Nattergalens Palæ

En plan bliver sat på stand by.

Indgangen til Nattergalens Palads

I dag var det planen at Nattergalens Palæ skulle have hovedrengøring,da jeg har en ung handy mand til at hjælpe mig,men sådan skulle det ikke gå.
 De gamle have-møbler trænger til en make-over og mit stilleben trænger til fornyelse
Hvis du kligger på mit link  kan du se hvordan det har set ud længe                                         http://leila-egebjerg.blogspot.com/2017/08/ticonforte-made-in-france-og-mozart-i.html

Men planer kan ændres og det blev min også



Vi har fået en sort Fasan i haven og den vil vi gerne beholde,så derfor venter jeg lidt med at ordne Nattergalens Palads. Så håber jeg at Fasanen  vænne sig til os.

Inden vi fik besøg af Fasanen ,havde jeg aldrig hørt om sorte Fasaner.

Men den tager godt til sig af korn og vand så mon ikke den bliver et stykke tid.

 Det eneste jeg fik lavet var at forny blomster i en skål der står på bordet.
 Men lidt har jo også ret.

Arven der vokser med livet.

At glædes ved at se ting gro. 

Det er arven jeg fik af min mormor.

Min Mormor var født i 1897 og fra hun var ganske ung fik hun kærlighed til at se ting gro.

Da hun blev gift med min morfar og de byggede slægtsgården, på jord der har været i slægtens eje igennem mange generationer, anlagde hun også haven som vores slægt har nydt godt af gennem hele vores liv.

Min mormor gik med liv og lyst op i sin have og fik mange flidspræmier .

Haven var delt op i pryd have,køkkenhave og frugthave og var vel omkring 2 tønder land

Min mormor passede selv haven indtil hun blev 97 ..Resten af hendes liv måtte hun bare nyde blomsterne. Jo ældre hun blev, jo flere stole blev der sat rundt i haven

.Hun døde kort før sin 101 åers fødselsdag.

Som barn fik jeg en lille plet jord i frugthaven og det blev starten på min kærlighed til alt der gror. Det var et krav at jeg selv skulle holde min have ren når jeg var på ferie hos min mormor og morfar. Resten af tiden passede min mormor den. 

Slægtgården er under afvikling og efter min morbror,
 har jeg arvet alle mormors blomster bøger,frø med mere.

Det er et spændende projekt at finder rundt i alle de ting hun har gemt og sætte det i system.

De fleste  plante- indkøb til haven er skrevet ned og der er have-tegning, og en hæfte med mormors egen optegnelse af kemi i haven samt gode råd.

Blandt de mange havebøger hæfter jeg mig ved Haven som udkom første gang i 1939 det er en skøn rejse at læse i de ældre havebøger og alle de udklip som hun har gemt.

Der var mange gange i mormors have og når vi kom på besøg var de altid ny-revet og hurtig blev der lavet fodspor på dem,min mormor nød at rive gangene efter os.

Hun glædes ved  tanken om vore besøg  alt imens hun  fjernede vores fodspor. 

 Jeg vil prøve om jeg kan samle alle de planter i min have som min mormor havde.

 En have kan hele sjælen sagde min mormor og det vil jeg give hende ret i.

Betongås,julekane og forår i haven.

Stormen havde ødelagt pileburet omkring betongåsen ,så resterne blev fjernet og nu skal der så friskes op ved vores stilleben nede ved indkørslen til gården.

 Gert fik lov til at arbejde imens jeg så på et kort stykke tid,for føj hvor var vinden kold i går. Jeg er nu gået i tænkeboks for hvad skal jeg stille nede ved vejen i stedet for en Kane og den gamle trillebør. Det skal ikke være en cykel selvom om det er meget smuk, men for mig er det Fru Pedersens Have mærke og jeg vil jo gerne finde mit eget mærke .

Jeg glæder mig til at det bliver så godt vejr at vi kan få pakket Gunneraen ud. Jeg tænker ofte på hvordan mon det lille pindgris har det under halmen.

Blød ene og sol

I lang tid har jeg ønsket mig en blød ene og se her hvad jeg fik af min lillebror.

jeg glæder mig til at den bliver så stor ,så jeg kan klippe af den til kranse med mere. 

I dag har det været rigtig skøn vejr efter årstiden,

så jeg vovede mig ud og fik samlet lidt af jule-dekorations tingerne sammen 

På en af kælkene i gårdspladsen havde jeg denne julesæk stående,

nu skal den tømmes for indhold og tørres. 

Så kan den nok bruges endnu engang.

Min trofaste følgesvend når jeg går ude er perfekt til at transportere dekorations emner i 

Jeg bliver så glad indeni når jeg hvordan foråret er på vej,

og føler mig meget privilegeret og taknemmelig for hver en dag jeg får.

 

Næste gang vores børnebørn kommer på besøg skal vi lege hvem kan samle mest.

 Fru Pedersens have opfordre os til at huske at gemme kviste med mere som kan bruges til forårs dekorationer og da vi ikke har klippet elefantgræsset ned er der nok at tage af.

Vi har en gammel troldhassel som er gået ud efter den blev flyttet hertil.

Jeg har plantet en slyngplante op af den ,men efterhånden tror jeg at vi heller må få den gravet op . for den begynder at gå helt i forfald.

Kobber til forårs pynt

Det er efterhånden længe siden jeg har haft overskud til at lave et indlæg til bloggen. 

Måske har jeg det lige som bjørnen der går i hi og kommer frem når foråret er på vej. 

 Hvor om alting er, så er vi kommet godt  igennem julen og nytår.

Dog var det svært at min far skulle holde jul et fremmed sted i aflastning.

Men sygdom og uheld er vi jo ikke herre over. 

Mange familiemedlemmer samles den 24 på plejehjemmet. 

Vi have trykt 40 sangbøger og Gert havde Violinen med.

Først var vi kun familien til jule-hygge imens Oldefar fik gaver.

Derefter var vi sammen med de øvrige borger på plejehjemmet

 og sammen sang vi julen ind. 

Så fik de andre den oplevelse med,selvom det var for Oldefar.

 Vores udendørs julepyntning blev ikke som på tænkt ,men da sneen kom hjalp det gevaldig på det hele og nu er det jo foråret og en ny havesæson der er i fokus. Jeg har lavet lange lister om planter jeg gerne vil have, især en for mig ny plante Dlb. Begonie Bouton de Rose ,blomsterne på den  ligner Roser. 

I genbrug købte vi dette stor metal julehjerte for næsten ingen penge, 

Til næste jul må det op og hænge.

Lidt sne kan pynter på kransen af Mariebær.

 Smukt men koldt.

Jeg var så heldig at få dette flotte terrin fra 1910 og det passer perfekt i vores køkken.

Jeg har været i gang med at lege med kobber ,

tænkte at den gamle kanton model med tulipan måske kunne bruges.

 Jeg er selv godt tilfreds med resultatet og vil lave nogle stykker 

som hurtig skal udenfor så de kan få ir på sig. 

De skal nu ikke hænge op af muren men et sted hvor farven passer bedre til kobber.

Tak til jer der kigger ind på bloggen,det gør mig glad og taknemmelig 

Jul i Huset på bakken langt ude på landet.

Med sådan et syn kan man da kun komme i julestemning.

Hos os er tiden optaget af private gøremål, derfor kommer der ikke så meget på bloggen . 

Jeg har heller ikke været flink til at se ind på andres blog og skrive en hilsen

 men mon ikke I bærer over med mig.

Håber at I nyder december med hvad den bringe med sig,

det vigtigste er, at huske de gode timer og ikke miste håbet.

Japanese Jewels, beton trommer og næsten nyvasket samvittighed.

Her er der gået kuk i energien, men mon ikke jeg er heldig at der kommer gang i mig igen.

Jeg sidder ligefrem og ønsker at det var hvidt derude og så alligevel ikke. 

Det ville ikke være rart for dem der på grund af arbejde skal køre hver dag. 

Men lys og sol det mangler jeg.

Men når jeg så prøver at se med et positivt sind på det hele ,

er der så meget smukt at glæde sig over.

Vi har endelig fået vores Gunnera klippet ned og i år har helt fjernet blade og stængler,

(dem plejer vi at lægge over planten sammen med halm). 

I år har Gert bygget en ramme af halve paller og lagt ekstra halm ,vintermåtte og plastik over planten. her på billedet er han knap færdig.

Imens Gert hentede materialer til opgaven,stod jeg og holdt øje med en lille mus.der fornøjede sig imellem de visne blade der lå under Gunneraen. Lige med et var den væk og jeg flyttede lidt blade for at drille muse (på en sød måde), men hurtig fik jeg smidt bladene på plads igen,for under bladene lå lille Snøfte og sov. Jeg bilder mig ind at det er den,men det kan jo være hvilken som helst pindgris. Snøfte var den lille Pindgris som Gert plejede med vejledning fra Holstebro dyrhospital. Du kan læse om Snøfte ved at klikke Her

Der er blevet sat nogle løg og plantet lidt,men ikke så meget som jeg gerne ville,

men til næste år er der jo endnu en chance.

 En af de nye ting der er kommet til haven , en Dissectum 

som jeg fik af min lille bror. Den blev plantet i en kæmpe krukke,

lige nu ser den ikke ud af meget,men med tiden vil den sikkert blive smuk.

Jeg har et hængeparti (nej jeg har flere men...)som jeg er ved at lægge sidste hånd på. Her Juletrommer i beton, som jeg har lovet til en sød facebook ven for over et år siden.det tager mig ofte langt tid at lave noget kreativt ,fordi jeg hele tiden har brug for hjælp på grund af min kroniske sygdom. Men i denne uge tror jeg at trommerne bliver klar til aflevering.så bliver min samvittighed for en stund som ny vasket.
Du kan se hvordan jeg lavede de første trommer i beton ved at klikke HER

Imens jeg lavede dette indlæg var solen lige fremme og smile lidt,

men nu er det fætter grå der har overtaget himlen igen.

Men derfor kan jeg jo godt sige hygge herfra og ønske dig en god dag.

Kobberværkstedet i Jul i Huset på bakken langt ude på landet

Lidt får jeg da lavet i mit lille Kobberværksted.

Da vi besøgte Fru Pedersens Julehave så vi de flotteste jern sløjfer,

det har inspireret mig til at prøve at lave dem i kobber se foto nr. 2

Jeg synes selv at sløjfen ligner, dem fra Fru Pedersen have,

nu skal den så bare samles og monteres på en krans ,

så kan jeg se om det er nogen jeg skal lave flere af. 

        Jeg har også lavet nogle engle med dobbelt skørt.